FORDYBELSE
FORDYBELSE
Fordybelse er fremtidens superevne. Intet mindre. For når vi har tid og ro til at fordybe os i en arbejdsgave arbejder vores hjerne helt anderledes, og vi lukker op for vores allerfineste tænkning. På baggrund af hjerneforskning og organisationsteori er der – mindst – fem gode argumenter for at få mere fordybelse ind i arbejdet:
Fordybelse gør dig klog
Fordybelse gør dig kreativ
Fordybelse gør dig sund og ustresset
Fordybelse gør dig effektiv
Fordybelse gør dig glad
Fordybelse bør i mine øjne være et strategisk indsatsområde for enhver virksomhed. Ikke mindst fordi fordybelse er en produktiv måde at arbejde på, hvor man løser opgaverne på et højere niveau og i sidste ende når mere. Men også fordi fordybelse er ret enestående i sig selv. En kilde til arbejdsglæde, meningsfuldhed og mere kognitiv kapacitet.
Man kunne måske godt have brug for en Håndbog i Fordybelse – og en sådan har jeg lavet. Halvdelen af KONTORKOMA er en håndbog i fordybelse, der helt konkret guider ledere og medarbejdere til at få mere fordybelse ind på kontoret. Det handler ikke om meditation og quick fixes – det handler om hjernevenlige arbejdsvaner og fysiske rammer, hvor det både er let og legalt at få arbejdsro.